Hvor bliver al den undervisning af? Alle de kursustimer og –kroner? Masser af spændende og mangfoldig viden formidlet på tavler, handouts, slides, plancher og af mere eller mindre bevingede og begavede talere, undervisere og eksperter. Utallige medarbejdere på kurser, seminarer, temadage og foredrag. Bjerge af viden burde flyde frit og frugtbart i de daglige praksisser i teamet, i afdelingen, i organisationen – men det er som om for meget siver ned i sandet i stedet for at give vækst. Hvad skal der til, for den nye forankrer sig og bliver den ønskede del af en varig faglig og kulturel rygrad?

 

Jeg har undervist meget, og jeg har modtaget meget undervisning. Jeg er nået frem til, at undervisning med henblik på praksisforandringer afhænger af få afgørende faktorer:

1. Der skal være en meningsfuld og klart formidlet ledelsesmæssig begrundelse for, at det nye skal til og ikke kan fravælges – og denne ’tale’ skal være blankpudset og vedligeholdt over tid efter selve undervisningsforløbet at afsluttet.

2. Undervisningen skal være tilrettelagt i et passende blandingsforhold mellem tilført viden og aktørernes sammen-æltning af viden/informationer med hverdagspraksisser. Med mig som underviser er blandingsforholdet til fordel for aktørinvolveringen: der skal arbejdes langt mere end der skal énvejsformidles – uanset underviserens talegaver og klogskab. Det er afgørende for, om det nye bliver en del af hverdagspraksisserne, at vægten i undervisningen er på indarbejdningen af det ’nye’ i forhold til konkrete cases i hverdagen.

3. En underviser med både teoretisk viden, praksiskendskab og gode formidlerevner

4.  Engagerede aktører

 

Med mig som underviser og med et forventningsafstemt samarbejde med dig som leder, er der rigtig gode udsigter til gennemgribende og varige metodeimplementeringer blandt dine medarbejdere. Det er super tilfredsstillende for dig – og for dine medarbejdere, og det vil kunne spare tid, kroner, frustrationer og skuffelse for alle parter.

For mig er et succesfuldt undervisningsforløb kendetegnet ved, at jeg bliver overflødig, fordi den viden, der skal til for at løse problemerne, er i brug og udvikler sig blandt medarbejderne.

 

Jeg tilbyder undervisning i:

Undervisning

Omsorgstræthed og egenomsorg for professionelle hjælpere

Træt, utilpas, på grænsen til kvalme. Orker ikke at åbne døren for flere med depressioner, angst og stress. Ulyst til at høre mere om dårligt selvværd, manglende energi og tilbagevendende tristhed. Engagementet til at starte forfra med at forstå og hjælpe endnu en lidende klient ligger underdrejet.

Nogen gange er det sådan at være hjælper – uanset om du er psykolog eller på anden vis hjælper mennesker med  alvorlige vanskeligheder og besværlig bagage. Skamfuldt? Pinligt? Og det er nok ikke det første, vi taler med vores kolleger om.

 

Formålet med dette - almindeligvis - 3 dages kursus er at sætte lys på, hvad denne slitage – denne omsorgstræthed – drejer sig om: hvad er omsorgstræthed? hvordan mærker vi den? hvad kommer den af? – og ikke mindst: hvad kan vi gøre for at ændre på det?

 

Kurset er tilrettelagt, så du dels gennem oplæg bliver klogere på international og national viden om omsorgstræthed, dels gennem strukturerede samtaler med hinanden bliver klogere på vores egne erfaringer med både slitage, og hvad der hjælper eller forebygger.

 

Vi er nemlig ikke mindst optaget af at generere mest mulig viden om, hvad der hjælper, og hvad vi sammen kan få af erfaringer og udvikle af strategier, som kan ændre på de forhold, der slider.

 

Kurset er i bedste fald et egenomsorgens væksthus – som tager afsæt i den viden, som allerede findes, og derfra retter blikket mod konkrete tiltag, som kan hjælpe os til at holde til den profession, vi holder af.

 

Vil du læse et par artikler, jeg har skrevet om omsorgstræthed blandt terapeuter – så klik HER og HER.

Kollegial coaching

hvor medarbejderne lærer og udvikler en klar og systematisk metode til at hjælpe hinanden i hverdagen med hverdagens udfordringer.

 

Kollegial coaching er struktureret faglig dialog, hvormed dine medarbejdere kan hjælpe hinanden til mere klarhed ift. en given problemstilling. Det er en superstærk metode til at assistere hinanden i fortsat faglig udvikling.

Ud over at man bliver klogere på en given problemstilling, man bringer op, er fordelen med teknikken, at den er kolossalt fleksibel:

Teknikken ...

- kan både anvendes her & nu og på et på forhånd nærmere aftalt tidspunkt

- kan foldes ind og ud tidsmæssigt og vare fra 5 til 60 minutter (eller mere)

- kan involvere alt fra 2 til 8 personer (eller flere).

Dertil kommer, at teknikken ’smitter af’ på den måde, dine medarbejdere kommunikerer og samarbejder i jeres professionelle hverdag og f.eks. fremme nysgerrighed, fleksibilitet ift. forskellighed, brugen af åbne spørgsmål, opmærksomhed på målrettet kommunikation etc..

Teknikken gør dine medarbejdere mere selvhjulpne ift. problemstillinger, de fortløbende støder på i deres arbejde.

Undervisningsforløbet afsluttes, når dine medarbejdere har forstået principperne, trænet teknikken, indarbejdet en fortrolighed med den og bruger den frit og relevant i hverdagen.

'Lejrbål', 'Åben dørs politik' og 'Low Impact Disclosure/Debriefing' (LID)

hvor empatistærke medarbejdere, som arbejder med borgere med store relationelle og psykologiske udfordringer, lærer at tage hånd om sig selv og hinanden og forebygge Omsorgstræthed.

 

Metoderne er beregnet til at forebygge Omsorgstræthed.

Arbejder du med traumatiserede borgere – børn som voksne? Er du sygeplejerske, lærer, pædagog, læge, ergoterapeut, socialrådgiver, pædagog, Falckredder? Så er du  risiko for at blive Omsorgstræt.

Hvorfor? Fordi du bruger din medfølelse – din sans for, hvordan andre mennesker har det, og jo oftere du lægger krop & sjæl til beretningen om voldsomme begivenheder i andre menneskers liv, jo større risiko er der for, du men tiden bliver ’smittet’. Og fordi I som kolleger måske har nogle uhensigtmæssige vaner med  at belaste hinanden for meget og forkert  med det, som flyder over i arbejdet.

”Læg arbejdet fra dig, når du går hjem”, siger den velmenende leder eller kollega, men hvordan gør du lige det? Og hvis du alligevel tumler med det om natten, - er det så din egen skyld? Hvad nu, hvis du over tid ikke orker at have flere vanskelige møder med borgere, som du ved, har det rigtig skidt, bliver irritabel og isolerer dig?

Så skal der gøres noget på arbejdspladsen, - noget, som hjælper jer til at holde til den følelsesmæssige belastning, medfølelse kan blive for professionelle i felten.

 

De tre metoder supplerer hinanden

Et forløb for en medarbejdergruppe består af teoretiske oplæg og praktisk træning i kollegialt at hjælpe hinanden med at  forebygge eller ’afgifte’ for de emotionelle belastninger, jobbet udsætter mange dygtige hjælpere for.

Forløbet  tibydes med opfølgende  supervision og supplerende undervisning efter betøv, som implementering af metoderne er blevet fortrolige og en fast del af den arbejdsmiljømæssige rutine og indgår individuelt tilpasset organisationens hverdagspraksisser.

 

Vil du læse en artikel, jeg har skrevet om omsorgstræthed blandt terapeuter – så klik her og her.

klinikside for privatpersoner:

www.psykologisilkeborg.dk

Erhvervspsykolog:

mail@jannehogh.dk